Analyse viser ikke, at danske muslimer hvert år koster statskassen 33 milliarder kroner

Kontekst

På sociale medier bliver det påstået, at danske muslimer hvert år koster statskassen 33 milliarder kroner. 

Påstanden lader til at være baseret på en analyse, som Finansministeriet udgav i 2017. 

Men analysen undersøger slet ikke muslimer. Den ser derimod på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Særligt efterkommere er typisk yngre mennesker, som endnu ikke har kunnet bidrage til de offentlige finanser gennem indkomstskat. 

Den nyeste tilsvarende analyse viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2019 var forbundet med en nettoudgift på 27 milliarder kroner for de offentlige finanser. 

Faktisk

Finansministeriet har siden 2017 analyseret forskellige gruppers årlige nettobidrag til de offentlige finanser, særligt med fokus på indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. 

Analysen fra 2017 viser, at den samlede nettoudgift til ikke-vestlige indvandrere var på 16 milliarder kroner i 2014, mens den samme år var på 17 milliarder for ikke-vestlige efterkommere - altså i alt 33 milliarder kroner. 

Danmarks Statistiks inddeling i vestlige og ikke-vestlige lande. (Danmarks Statistik/Logically Facts)

Finansministeriets analyse tager imidlertid ikke udgangspunkt i folks religion, sådan som det ellers udlægges på sociale medier. Den tager i stedet udgangspunkt i folks oprindelsesland. Personer fra ikke-vestlige lande er ikke nødvendigvis muslimer, faktisk er der i mange tilfælde tale om lande, hvor islam end ikke er den største religion. 

“At sætte lighedstegn mellem personer fra ikke-vestlige lande og muslimer, vil jeg mene, er forkert,” siger Dorthe Larsen, der er leder for afdelingen Befolkning og Uddannelse ved Danmarks Statistik, som står bag inddelingen i vestlige og ikke-vestlige lande. 

Den relativt store udgift ved ikke-vestlige efterkommere kan langt hen ad vejen forklares med, at der er tale om yngre mennesker, som ikke befinder sig det sted i livet, hvor man typisk bidrager til de offentlige finanser ved at betale skat af sin indkomst. 

“Langt hovedparten af efterkommere fra navnligt ikke-vestlige lande er børn og unge, som trækker på den offentlige service, men (endnu) ikke bidrager til de offentlige indtægter,” skriver Finansministeriet i analysen. 

Nettoudgiften forbundet med ikke-vestlige indvandrere kan især forklares med gruppens relativt lave beskæftigelsesniveau. Det afspejler, at der er tale om en sammensætning, der omfatter både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere. 

Eksperter har desuden påpeget, at indvandrere har tendens til oftere at havne i lavtlønsjob. 

Finansministeriets seneste analyse fra 2023 viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2019 var forbundet med en nettoudgift for de offentlige finanser på 27 milliarder kroner.

Analysen viser også, at nettoudgiften forbundet med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er skrumpet år for år siden 2015.

Bedømmelse

Analysen, der henvises til på sociale medier, fokuserede ikke på muslimer eller nogen anden religiøs gruppe. Den tog derimod udgangspunkt i personers oprindelsesland. Analysen viste, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2014 var forbundet med en nettoudgift på 33 milliarder kroner. Det skyldes delvist, at efterkommere overvejende er unge mennesker, der endnu ikke har kunnet bidrage til de offentlige indtægter. Nettoudgiften forbundet med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er skrumpet år for år siden 2015. I 2019 lød udgiften på 27 milliarder kroner. Vi bedømmer derfor denne påstand som vildledende.