Verden brænder mindre, men nogle steder brænder det mere

Kontekst

Ifølge flere opslag på sociale medier er naturbrande rundt omkring på kloden et dalende problem. Opslagene indeholder grafer, som viser, at det samlede areal af kloden, der på et år brændes af som følge af naturbrande, er blevet mindre og mindre over de seneste to årtier - ofte koblet sammen med påstande om overdreven klimaalarmisme i medierne. 

Men selvom verden rigtigt nok har oplevet et fald i afbrændt areal samlet set, er der egne og landområder, hvor det modsatte er tilfældet. For eksempel har USA set en stigning i omfanget af skovbrande, og der går årligt mere og mere skov tabt i brande, hvilket bidrager yderligere til klimaforandringerne.

Faktisk

At omfanget af afbrændt areal på kloden er dalende blev første gang beskrevet i en videnskabelig artikel udgivet i tidsskriftet Science i 2017 på baggrund af satellitdata. En af forfatterne til artiklen er Douglas Morton, der leder det biosfæriske forskningslaboratorie ved NASA’s Goddard Space Flight Center og er adjungeret professor ved Maryland University. Til Logically Facts siger han, at der ifølge NASA’s satellitter har været et fald i afbrændt areal på 1 procentpoint om året i mere end 20 år. 

Adspurgt hvordan det hænger sammen med klodens stigende gennemsnitstemperatur, forklarer Morton, at mens klimaforandringerne skaber betingelser, som øger brandfaren, trækker andre forhold i den modsatte retning. “Det korte svar på denne tilsyneladende modsætning er, at afbrændt areal mindskes på savanner og græssletter, og at dette fald ikke udlignes af den dokumenterede stigende brandaktivitet i skove og buskadser over de seneste to årtier,” siger Morton. 

Og der er egne af verden, hvor afbrændingen ikke er dalende, men tiltagende. Det gælder for eksempel USA, hvor omfanget af naturbrande er steget. 

Graferne, der deles på sociale medier, kan ses som et udtryk for ‘cherry-picking’ (selektiv dataudvælgelse, red.) og mangel på nødvendig kontekst, vurderer Jens Hesselbjerg Christensen og Larissa van der Laan, der begge forsker i klima ved Københavns Universitet.  

“Ja, arealerne af nyligt brændte områder er ved at falde, men virkningerne af de brande, der sker, forværres,” skriver de to klimaforskere i en mail til Logically Facts. 

De peger på tre vigtige tendenser, der lige nu sker samtidig. “For det første er grænsefladen mellem vildt land og beboede områder stigende, hvilket øger antallet af antændinger og påvirker størrelsen af den effekt, som brande har på mennesker og infrastruktur,” skriver Christensen og van der Laan.

Den anden tendens er, at den samlede reduktion er drevet af en betydelig nedgang i afbrænding af de afrikanske savanner, mens stadig mere skov bliver brændt. Over de seneste to årtier har der været en stigning i skovtab som følge af brande, hvilket bidrager yderligere til klimaforandringerne. 

For det tredje peger Christensen og van der Laan på et nyligt studie, der gennemgår den videnskabelige litteratur inden for brande og klimaforandringer. "Klimaændringer udøver et gennemgående opadgående pres på brande globalt ved at øge hyppigheden og intensiteten af vejrlig, der understøtter brand, og dette opadgående pres vil eskalere i takt med global opvarmning," står der i studiet.

Bedømmelse

Selvom verden som helhed rigtigt nok ser et fald i afbrændt areal, er der egne, hvor tendensen er den modsatte. I et land som USA er omfanget af naturbrande stigende. Mere og mere skov går årligt tabt som følge af brande, og i takt med at beboede områder breder sig ud i naturen, bliver risikoen for antændinger højere og skaderne af naturbrande mere omfattende. Samtidig udøver klimaforandringerne globalt et opadgående pres med øget hyppighed og intensitet af vejrforhold, som er gunstige for brande. I opslagene på sociale medier bliver der ikke taget forbehold for nogen af disse forhold. Vi bedømmer derfor påstanden som vildledende.