Hjem Palæstinensisk barn tilbageholdes af betjente i gammel video, der deles som ny

Palæstinensisk barn tilbageholdes af betjente i gammel video, der deles som ny

Af: Vivek J

december 5 2023

Del artiklen: facebook logo twitter logo linkedin logo
Palæstinensisk barn tilbageholdes af betjente i gammel video, der deles som ny (Kilde: TikTok/X/Skærmbilleder)

Faktatjek

Bedømmelse VILDLEDENDE

Videoen er fra marts 2018, hvor israelske betjente kortvarigt tilbageholdt et 3-årigt barn for at kaste med sten.

Hvad er påstanden?

Den igangværende krig mellem Israel og Hamas har kostet omkring 15.000 mennesker livet i Gaza og Israel tilsammen. Midt i det hele bliver en video delt i flere opslag på sociale medier, hvor israelske betjente tilbageholder et palæstinensisk barn. 

"Den uovervindelige hær forsøger at arrestere et toårigt palæstinensisk barn!!!” står der i et opslag med videoen på X (tidligere Twitter). Det fremgår ikke af opslagene, hvor eller hvornår hændelsen fandt sted.

Efterfølgende har flere andre brugere delt videoen og kædet den sammen med den igangværende krig mellem Israel og Hamas med hashtags som #Palestine, #Gaza, #Gazawar og #IsraelHamas - underforstået at hændelsen fandt sted for nylig og under den igangværende krig (arkiverede opslag kan ses her, her, her og her).

Men videoen er af ældre dato og har ikke noget med den igangværende krig at gøre. 

Hvad fandt vi ud af?

Ved hjælp af omvendt billedsøgning fandt vi frem til, at videoen er blevet lagt op på YouTube af det israelske medie, Haaretz, og Middle East Eye i slutningen af marts 2018. I beskrivelsen af videoen skriver Haaretz: "En treårig palæstinensisk dreng blev tilbageholdt af politiet i et par minutter i Hebron." Hebron er en nordisraelsk by på Vestbredden.

(Kilde: YouTube)

Ved hjælp af Google fandt vi to nyhedsartikler, der dækkede hændelsen i marts 2018, herunder en artikel fra netop Haaretz. Af artiklen fremgår det, at "grænsebetjente tilbageholdt en 3-årig palæstinensisk dreng i et par minutter i Hebron tirsdag. Politiet kalder det en overlagt provokation og siger, at drengen blev sendt ud for at kaste sten mod betjentene og derefter løb mod dem med en skruetrækker og en skrællekniv i hænderne." Det fremgår endvidere, at drengen blev løsladt kort tid efter. 

En anden artikel fra tyrkisk-baserede Daily Sabah, udgivet den 28. marts 2018, beskriver også hændelsen i Hebron. Daily Sabah har delt den nu udbredte video på sin X-konto den 29. marts 2018. 

(Kilde: X)

Hændelsen, hvor en 3-årig dreng blev tilbageholdt af det israelske grænsepoliti og senere løsladt, har altså fundet sted. Men den har ikke noget med den igangværende krig mellem Israel og Hamas at gøre.

Siden krigens udbrud har der været talrige historier om, at mennesker (herunder børn) er blevet tilbageholdt eller arresteret af de israelske styrker på Vestbredden. 

Bedømmelse

Videoen af barnet og de israelske betjente er fra 2018. Den viser israelsk grænsepoliti, der kortvarigt tilbageholder en 3-årig dreng. Den er blevet delt uden kontekst og fejlagtigt knyttet til den igangværende krig mellem Israel og Hamas. Vi bedømmer derfor påstanden som falsk. 

Artiklen er oversat af Nikolaj Kristensen.

Vil du gerne i kontakt med redaktionen eller tippe os om en påstand, der skal faktatjekkes?

0 Faktatjek udgivet på verdensplan

Når vi træffer meningsfulde valg, som har betydning for vores liv, sætter vi vores lid til informationer. Men internettets natur gør, at misinformation når ud til flere mennesker hurtigere end nogensinde før